Det vil være en god ide at få lavet en lægeerklæring inden du starter til teori, (Husk pasfoto til lægen). En lægeerklæring er gyldig i 3 måneder og inden de 3 måneder skal den være indleveret på Borgerservice sammen med din ansøgning om kørekort. Derefter er din lægeerklæring gyldig i yderligere 12 måneder.

Hvis du har haft former for sygdom (ADHD, epilepsi, spiseforstyrelse, psykiske lidelser, besvimelsesanfald) kan der gå et stykke tid før du bliver godkendt, da din ansøgning skal til embedslægen.
I disse tilfælde er det en rigtig god ide at give mig information omkring dette, således at vi kan få din ansøgning og lægeerklæring på Borgerservice inden du faktisk starter til teori. Indlevering af din ansøgning, lægererklæring og 1. hjælpsbevis er noget som jeg sørger for at indlevere til Borgerservice.

Min erfaring siger mig, at selvom din læge informere dig om at det ikke er et problem, tager det noget tid, så det er vigtigt at du kommer i gang. Jeg har aldrig haft nogen som ikke er blevet godkendt pga. ovennævnte. Men det tager dog noget tid.

Når du starter på kørekort inden du bliver 18 år, skal du udfylde en samtykkeerklæring - den finder du her: http://www.køreskole-frederikssund.dk/pages/praktisk-info/samtykkeerklaering.php


Har du yderligere spørgsmål, så kontakt mig endelig.
 

Kontakt info

  • Bakkebyens Køreskole v/Kim Kristiansen
  • Telefon nr. Kim 2064 7806

  • Teorilokale:
  • Falkenborggården 3 (ved Fitness World)
  • 3600 Frederikssund

  • Administration:
  • Græse Strandvej 42
  • 3600 Frederikssund

  • Mail: kim.kristiansen@mail.dk